Velkommen til www.harmony-odds.dk
Hvad er denne side - Formålet med denne side er udveksling af information omkring væddemål på sportsbegivenheder. Til siden er tilknyttet et spilleforum hvor størstedelen af kommunikationen foregår. Siden er fundamentalt anderledes end andre gratissider i og med at brugerens deltagelse er helt i fokus og at alle brugere er stillet lige i status - her er vi alle eksperter. Dette skal ses som en modsætning til andre og større sider, som har eksperter ansatte mod en eller anden form for aflønning, selvom den kan være nok så symbolsk. Endelig så er siden helt ren uden kommercielle bindinger, det giver en meget stor frihed til at kunne diskutere alle aspekter af betting. Det eneste hensyn som skal tages, er hensyn til andre siders copyright.
Hvem er vi - Bag denne side står en bruger, som kalder sig Gargamel. Dette var mit brugernavn på et spilleforum tilhørende en side kaldet www.harmony-lobell.dk og som var ejet af den kendte sportsjournalist Tage Lægaard. Indtaster man i dag www.harmony-lobell.dk bliver man viderestillet til spillesiden odds1, som såmænd er en fin side med store konkurrencer og web-TV. Som odds1 har udviklet sig er det blevet mere åbenbaret som en meget kommerciel side med formidling i fokus, men med den konsekvens at der findes meget lidt udveksling af tips mellem brugerne. Tabet af det gamle forum på harmony-lobell har efter nogles mening efterladt en niche eller måske et behov for en ny side for fri meningsudvekling uafhængig af økonomiske interesser. Denne side kom således til verden i 2008, hvor vi er nogle stykker som besidder knowhow til at lave et indholdsrigt og levende forum. Vi er lidt over 100 registrede brugere, hvor mange af disse er tidligere brugere som havde registreret sig på harmony-lobells debatforum allerede tilbage i 2003/2004.
Hvor finder jeg eksperttips - Som nævnt ovenfor er der ikke ansat eksperter herinde, men det forhindrer dig ikke i selv at skrive ekspertanalyser. Det er du mere end velkommen til at gøre i det forum som kaldes "Spil med begrundelser". Der er ikke noget egentligt regnskab herinde, så det må du føre selv, men du er velkommen til at delagtiggøre andre i det inde på forum. Du må også gerne delagtiggøre andre brugere om websider med eksperter, som er værd at følge. Denne side anbefaler tre seriøse danske sider som Tipsomtips, Betxpert, Spilxperten og den norske side Oddsnet. Links til disse fire sider og andre finder du her Ekspertråd på Nettet
Hvordan bruge siden - Du er velkommen til bare at læse, men du må gøre dig selv klart, at siden er ikke mere end den samlede sum af hver enkelts indsats. Det betyder med andre ord, at hvis du synes, at der sker for lidt, så må du selv bidrage med noget. Til gengæld er der meget stor frihed til at gøre hvad du har lyst til - du kan placere egentlige analyser, spil med få linjers kommentarer eller ukommenterede spil. Du har også mulighed for at påvirke siden ved at komme med konstruktive forslag oppe i det øverste delforum. Forum har også en offtopic tråd eller "Diverse" som du kan bruge til af hvert som f.eks. humoristiske indlæg. Der er ikke nedskrevet nogle regler, så brug din sunde fornuft og udsæt ikke andre for, hvad du ikke selv kan tåle.