|
harmony-odds.dk Det frie og uafhængige spilleforum
|
Vis foregående emne :: Vis næste emne |
Forfatter |
Besked |
Gargamel Site Admin
Indmeldt: 22. nov 2005 Indlæg: 12356 Geografisk sted: Kgs. Lyngby
|
Skrevet: Man aug 18, 2014 11:59 Emne: Betfair - en spillebørs med afgifter af gevinster |
|
|
Betfair – en spillebørs
Dette indlæg har jeg for længe siden planlagt og skal supplere tråden ”Betfair – Systemet” oppe i DSC. Her skal der ikke diskuteres trading strategier, men der omtales udvalgte dele af Betfairs regelsæt med særlig fokus på noget, som kaldes for Premium Charge og som nogle steder i indlægget forkortes til blot PC.
For begyndere - hvad er en spillebørs?
Det er en markedsplads, hvor du kan lege bookmaker og udbyde odds til salg. Omvendt kan du bruge en spillebørs til at købe odds som ved en traditionel bookmaker. Dog er der et mindre antal af spillemuligheder ved en spillebørs.
Kender du ikke til betfair, er der adskillige guides på nettet. Du kan prøve en google søgning som:
https://www.google.dk/#q=betfair++guide
I delforummet Det Strategiske Corner lige ovenover diskuteres strategier angående spillebørser som betfair. Det kan du læse mere om her: (Kræver bruger login)
http://www.harmony-odds.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=678
Tilbagebetaling på betfair
I en anden tråd herinde er der skrevet, at en ikke EU baseret bookmaker skulle være bedre med 98% i TB på mange væddemål end betfair, som for de fleste kunder tager 5% i kommission. Det er til dels rigtigt, fordi betfair indregner 5 % i kommission for de fleste. For storkunder kan opnås en reduktion i kommission helt ned til 2 %.
Samtidig er der tilsyneladende et paradoks i, at ganske få kunder kan blive ramt af noget, som kaldes Premier Charge, hvis de vinder ”for meget”. Faktisk kan de blive opkrævet ekstra gebyrer, så de samlede gebyrer vil udgøre mindst 20 % af indtjeningen. Det er noget som skaber forvirring hos mange og der er en del, som finder det uretfærdigt.
Discount rate
De fleste kunder betaler en afgift på 5% af gevinsterne på betfair.
Dog kan kommissionssatsen bringes helt ned på 2 %, men det afhænger om du spiller meget. Her er tabellen:
Citat: |
Betfair Point
Fra Til Rabatprocent
0 999 0 %
1.000 2.499 2 %
2.500 3.999 4 %
4.000 5.499 6 %
5.500 6.999 8 %
7.000 8.999 10 %
9.000 10.999 12 %
11.000 12.999 14 %
13.000 14.999 16 %
15.000 16.999 18 %
17.000 18.999 20 %
19.000 20.999 22 %
21.000 22.999 24 %
23.000 25.999 26 %
26.000 28.999 28 %
29.000 31.999 30 %
32.000 35.999 32 %
36.000 39.999 34 %
40.000 43.999 36 %
44.000 48.999 38 %
49.000 54.999 40 %
55.000 60.999 42 %
61.000 66.999 44 %
67.000 72.999 46 %
73.000 79.999 48 %
80.000 87.999 50 %
88.000 95.999 52 %
96.000 107.999 54 %
108.000 125.999 56 %
126.000 149.999 58 %
150.000 - 60 %
|
Da 60% af 5% er 2%
Betingelsen for at holde en given rabatsats er, at der optjenes nok point i en uge til at opveje den ugentlige reduktion på 15 % jævnfør:
Citat: | Når din rabatprocent er blevet udregnet, reduceres dine optjente Betfair Point med 15 %. Dette kaldes den Ugentlige reducering. Hvis du spiller for de samme beløb hver uge, forbliver din rabatprocent den samme. |
Citat: | Du optjener Betfair Point hver gang du spiller på et marked. Du tjener 1 point for hver 10 pence du betaler i kommission (i tilfælde af nettogevinst), eller indirekte kommission (i tilfælde af nettotab). Indirekte kommission beregnes på samme måde som kommission men refererer til tab i stedet for gevinst. Betfair Point optjenes, uanset om du vinder eller taber dit spil. |
Kilde: http://www.betfair.com/aboutUs/Betfair.Charges (Se afsnit 1)
Nu om dage er 1 pund lig 100 pence. 1 pund er pr. 24-06-2014 lig 9,30 DKR.
Kilde: www.valutakurser.dk
Men hvad er kravet for, at vi kan holde kommissionen nede på 4% ?
Vi skal konstant være over 17.000 betfair point. Når den ugentlige reduktion på 15% har været der mandag morgen, så skal der være ophobet så mange point, at 85% heraf er mindst 17.000 point (0,85 * 20.000). Der skal være 3000 point at tage af (=0,15 * 20.000) svarende til 300 pund genereret i kommission eller 300 x 9,3 DKR. = 2790 DKR. Lad os sige, at genereret kommission på 4% er kommet ved gevinster udelukkende. Det giver så, at der vundet for 2790/0,04 DKR eller 69.750 DKR. Der skal altså en meget stor omsætning til at opnå denne reduktion i discount rate.
Hvad med bare 4,9% ? Svarende til den lavest mulige reduktion i kommission: 0,05 – 0,02 x 0,05 = 0,049. Optjente point skal konstant holdes over 1000 og der skal tåles en ugentlig reduktion på 1000/0,85 – 1000 = 176,47 point, som rundes op til 177. Hvis det fremkommer ved gevinster udelukkende, så skal der genereres en kommission på 177/10 x 9,3 DKR eller 164,61 kroner, som altså udgør 4,9% af gevinsten, som bliver 164,61/0,049 = 3359,39 kroner. Jeg har kun sjældent ligget så højt i indtjente point, at jeg har opnået reduktion i kommissionssatsen.
Hvad er Premium Charge?
Dette afsnit vil kun give en kort introduktion til Premium Charge. Resten kan du læse her: http://www.betfair.com/aboutUs/Betfair.Charges/ i afsnit 7.
Citat: | Premium Charge
Premium Charge gælder kun i forbindelse med spil placeret på Betfairs spillebørs, og det gælder ikke for alle spil på andre Betfair-produkter.
Udover de gebyrer beskrevet ovenfor, vil et lille antal (mindre end 0,5 %) af vores brugere få pålagt Premium Charge.
Kunder, som skal betale Premium Charge, vil blive underrettet herom på forhånd. |
Og det er heldigvis kun få!
Citat: |
Oversigt over Premium Charge
Kun hvis du, siden din konto blev oprettet, opfylder følgende kriterier, vil der være mulighed for, at du skal betale Premium Charge:
• Din konto er i profit;
• Dine samlede genererede gebyrer er mindre end 20 %† af den samlede fortjeneste, og
• Du spiller i flere end 250 markeder.
To yderligere betingelser reducerer sandsynligheden for at du vil blive pålagt at betale Premium Charge:
• Enhver enkelgevinst der udgøre mere end 50 % af din samlede fortjeneste siden kontoen blev oprettet vil blive ekskluderet fra beregningen; og
• Hver kunde vil have et totalt fradrag i Premium Charge på £1.000.
Hver uge vil kunderne, som opfylder alle betingelserne nævnt ovenfor, blive trukket det af de nedenfor nævnte beløb der er lavest:
• Forskellen mellem 20 % af den foregående uges samlede fortjeneste og de samlede gebyrer genereret i løbet af ugen; og
• Forskellen mellem 20 % af bruttofortjenesten og de totale gebyrer genereret siden kontoen blev oprettet.
|
Få bliver heldigvis ramt af PC blandt andet på grund af fradraget på £1000, men hvor meget kan man ”tillade” sig at vinde?
Vi forestiller os for simpelheds skyld, at der ikke har været nogen ekstraordinær stor gevinst, som er undtaget fra PC beregningen. Vi har betalt 5% i kommission af de samlede gevinster, hvor vi skulle have betalt mindst 20%. Et fradrag på £1000 vil udgøre ¾ af kommissionsberegningen og en ¼ vil så være £1000/3 = £333,34 svarende til gevinster på £333,34/0,05 = £6666,8 eller ca. 62.000 danske kroner. Der er altså lidt at trække på, før man rammes af PC.
I det tænkte eksempel indgik ikke tab, som faktisk også indgår i PC beregningen:
Citat: | Genereret kommission = (Kommission + Indirekte kommission) ÷ 2
hvor
Indirekte kommission = markedstab x gennemsnit af markedets kommissionsrate
Vi dividerer med 2 fordi vi ellers ville tælle hvert pund af kommissionen dobbelt. |
Indirekte kommission genereres af tab på handler. Hvor stor betydning det har, beskrives i næste afsnit.
Den udvidede Premium Charge
Citat: |
Højere Premium Charges
En højere Premium Charge vil gælde for et meget lavt antal kunder (mindre end 0,1 %), der opfylder følgende betingelser i deres kontos levetid:
• Samlet nettogevinst*** overstiger £250.000
• Genereret kommission mindre end 40 % af samlet bruttogevinst
• Har spillet på flere end 1.000 markeder.
Den Premium Charge, der gælder for hver enkelt kunde, som opfylder disse betingelser, afhænger af den samlede genererede kommission i forhold til bruttogevinsten. Det præcise gebyr afgøres af følgende tabel:
Samlede genererede kommission i forhold til bruttogevinst
Samlede genererede kommission i forhold til bruttogevinst
Gældende Premium Charge
mindre end 5% 60 %
5 % - 10 % 50 %
10 %+ 40 %
Bemærk, at hver enkelt markedsgevinst, der udgør mere end 50 % af din samlede bruttogevinst, ikke vil blive medregnet.
|
Bliver alle succesfulde kunder ramt af Premium Charge?
Man kan godt have en meget stor omsætning med overskud uden at blive ramt af Premium Charge, så der er ikke nødvendigvis noget at frygte. En meget vigtig nøgle til at forstå PC begrebet er nedenstående:
Citat: | Dine samlede genererede gebyrer er mindre end 20 % af den samlede fortjeneste |
I følgende tænkte eksempel bruges betfair som en traditionel bookmaker, hvor der mange gange købes et bestemt odds og der udledes den samlede betingelse for overskud og for, at der ikke skal betales PC.
Nogle variable:
Antal – Antal spil a’ 1 unit der spilles til et givent odds Od
Od – Odds forkortet
Kr – Kommission angivet som decimaltal. Eksempel: 0,05 som de fleste betaler i afgift af gevinst
Tbf = 1- Kr - Betfairs tilbagebetalingsprocent som decimaltal – typisk 0,95 eller 95%
(Od – 1) * Tbf + 1 - Det faktiske odds med kommission fratrukket.
Y – Antal vindende spil
Tab = Antal - Y Vi taber en unit, for hver gang vi taber et spil.
Samlede gevinster: Tbf * (Od – 1) * Y
Overskud: Samlede gevinster: - Tab
Samlet Genereret kommission: Kr * (Od – 1) * Y
Betingelse for at Premium Charge undgås
Citat: | Samlet Genereret kommission / Overskud > 0,2 |
Som giver:
Citat: | Y mindre end Antal / ( (Od - 1) * (Tbf – 5 * Kr) + 1) |
I øvrigt udledes det mindste antal spil Y, som skal vindes før der er overskud af:
Citat: | Samlede gevinster > Tab |
Som giver:
Citat: | Y > Antal / ( Tbf * ( Od - 1 ) + 1) |
Eksempel 1
Vi backer 1000 spil til et bruttoodds på 1,7 hvoraf vi betaler 5% i kommission af gevinster. Vi ønsker både overskud (selvfølgelig ) og undgå Premium charge. Ved benyttelse af de to formler ovenfor finder vi, at Y helst skal ligge i intervallet: 600 < Y < 671,14
Hvor meget betaler vi i kommission af 670 vundne spil og hvad bliver nettoodds?
Nettoodds = 0,95 * 0,7 + 1 = 1,665
Samlet Genereret kommission: 0,05 * 0,7 * 670 = 23,45
Overskud: 0,95 * 0,7 * 670 – (1000 – 670) = 115,55
Forholdet mellem genereret kommission og overskud bliver 23,45 / 115,55 * 100% = 20,29% – Ok
Hvad bliver køberens tilbagebetalingsprocent: 1,665 * 670 / 1000 * 100% = 111,56 %
Eksempel 2 – Worst Case
Bemærk betingelsen for udvidet PC nedenfor da jeg her regner i nettofortjeneste i følgende eksempel og således udelukker eventuel tidligere betalt Premium charge. De udledte tal illustrerer hvordan enhver form for PC undgås selvom ved meget højt opnået fortjeneste i kontoens levetid.
Citat: | Genereret kommission mindre end 40 % af samlet bruttogevinst |
Samme odds som før men nu er vores kommissionssats nede på 2% (Tbr = 0,98 og Kr = 0,02) og vi forestiller os, at vi har genereret en masse betfairpoint og heldigvis flest ved vundne gevinster. Vores opgave er nu at bestemme hvordan vi undgår den udvidede Premium Charge. Det gøres ved sikre at betalt kommission overstiger 40% af fortjenesten. En udledning som længere oppe giver formlen:
Citat: | Y mindre end Antal / ( (Od - 1) * (Tbf – 2,5 * Kr) + 1) |
Ved indsættelse i formler fås: 600 < Y < 1000 / (0,7 * (0.98 – 2,5 * 0,02) + 1)
Eller 600 < Y < 605,69 og det er unægtelig et snævert interval, men hvad bliver tilbagebetalingsprocenten for et bestemt Y = 605?
TB for Y = 605: (0,98 * 0,7 + 1) * 605 / 1000 * 100 % = 102 %
Forholdet mellem genereret kommission og overskud for Y = 605 bliver:
0,02 * 0,7 * 605 / ((0,98 * 0,7 * 605 – (1000 – 605)) = 0,423
Edit pr 08-09-2014: Der er intet ændret i ovenstående regnestykke, men jeg tilføjer en bemærkning om, at der er brugt nettofortjeneste i regnestykket. Det giver en hårdere betingelse end bruttogevinst nævnt i regelsættet og som må være gevinst før betalt kommission og Premium Charge.
Premium Charge på godt og ondt
Som det sås i ovenstående afsnit, så er det muligt helt at undgå at skulle betale Premium Charge. Men kigger man rundt om på Nettet med en google søgning på Premium Charge, så vil man opdage, at begrebet igennem tiden har været hyppigt debatteret. Prøv med:
https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=betfair+premium+charge
Jeg vil kommentere kort på enkelte udvalgte artikler fra en sådan søgning
Artikel 1 http://www.theguardian.com/sport/2011/jun/29/betfair-premium-charge-increase
Et kort resume fra artiklen: Betfair har estimeret, at kun 500 ud af deres 3,8 millioner kunder vil blive ramt af deres udvidede Premium Charge og det er så noget under 0,1%, som svarer til 3.800. Det nævnes også i nedenstående artikel, at det skulle have givet problemer med likviditet indenfor f.eks. hestevæddemål, når de store spillere holder sig væk.
Men det nævnes også, at det ikke entydig ter til ugunst for de små spillere og som et eksempel angives tradere med viden om fallers blandt travheste, der layes. Fallers oversætter jeg med heste, som enten har trukket sig før løbet med en skade eller som er udgået under løbet, hvorfor de umuligt kan vinde, men hvor disse tradere forsøger at udnytte, at spil ikke er lukket og at uvidende folk derfor køber deres odds. Det kan være folk med ekstra hurtigt udstyr eller folk som er på travbanen. Det samme fænomen findes også indenfor tennissporten, hvor de kaldes for courtsiders.
Artikel 2 http://markiverson.com/250-to-250000/
Fra en blog skrevet af en, som er ramt af udvidet PC og Iverson angiver at betale 4,3% i kommission. Men kunne Mark Iverson helt undgå at betale Premium Charge. Jeg bringer et tredje eksempel:
Eksempel 3
Vi backer 1000 spil til et brutto odds på 1,7, hvoraf vi betaler 4,3% i kommission af gevinster. Vi ønsker både overskud og at holde forholdet mellem overskud og genereret kommission på over 40%. Ved benyttelse af de to formler i ovenstående afsnit finder vi, at Y helst skal ligge i intervallet: 600 < Y < 627,1
Ved Y=627 fås TB = 104,7% og Kommission/gevinst = 0,4013
Artikel 3: http://green-all-over.blogspot.dk/2010/03/premium-charge-avoidance.html
Og her står det også beskrevet, at det afhænger af måden. Er man en trader, kan man blive ramt. Hvis man ikke er det, er det usandsynligt selv med meget store gevinster at blive ramt af PC. Som jeg netop er inde på i afsnittet ovenfor
En trader kan f.eks. spekulere i scalping, som er udnyttelse af tilfældige odds udsving. Dygtige tradere kan holde forholdet mellem genereret kommission og gevinster væsentlig under 20 %.
Argumenter for og imod Premium Charge
FOR PC: – Det gør de små spilleres (fisks) tilværelse lettere og det bliver nemmere at opnå overskud. Samtidig berøves Internettets platugler noget af incitamentet til at udbyde spil, som naive brugere umuligt kan vinde på. Oppe i DSC har jeg dokumenteret et forsøg på at udbyde et odds på Under 5,5 mål i en svensk ishockeykamp på et tidspunkt, hvor der var scoret 6 mål. Se her: Tradingens faldgruber
IMOD PC: – De ekstra gebyrer tilfalder udelukkende betfair på bekostning af meget dygtige og reelle spillere. Heldigvis vil der altid være andre muligheder.
I indlægget er der bragt tre eksempler og jeg burde vel egentlig have nævnt, at vindende spil og tab bør fordele sig jævnt. Gør de ikke det og oplever man en usædvanlig heldig periode, kan det momentant udløse PC i nogle uger, hvor man altså over tid er tæt på grænsen for PC. Man skal ikke forvente nogen payback fra betfair, når det så går dårligt igen og man stadig over tid holder sig over de 20% i betalte afgifter. _________________
Joker ( Joaquin Phoenix) skrev: | I used to think that my life was a tragedy, but now I realize, it’s a comedy. |
|
|
Tilbage til toppen |
|
|
Gargamel Site Admin
Indmeldt: 22. nov 2005 Indlæg: 12356 Geografisk sted: Kgs. Lyngby
|
Skrevet: Fre maj 22, 2015 18:31 Emne: |
|
|
Der ligger 5% i kommisionsindsats til grund for nogle af beregningerne ovenfor, men nu har betfair hævet den grundliggende kommissionssats til 6,5% for danske kunder.
Citat: | Den markedsbasispris, der er angivet under fanen "Regler" på den "fulde markedsvisning" af et marked, er som følger:
•For kunder bosat i Storbritannien, Irland, Italien, Gibraltar og Malta er standardmarkedsprisen 5 %
•For kunder bosat i Albanien, Armenien, Kroatien, Monaco, Serbien & Montenegro og Slovakiet er standardmarkedsbasisprisen 7 %
•For kunder bosat i alle andre lande er standardmarkedsbasisprisen 6.5 % |
Kilde: http://da.learning.betfair.com/app/answers/detail/a_id/5002/session/L2F2LzEvdGltZS8xNDMwNTU0MzY5L3NpZC9YSG8xOGpsbQ%3D%3D
Jeg mener at have læst, at sportingbet.dk har hævet odds engang her 2015, men jeg kan ikke finde det. Jeg har lavet en stikprøve på PL odds i sidste runde i 2014/2015 sæsonen.
Odds aflæst på Premier League den 21-05-2015 16:00 på www.sportingbet.dk
Jeg har indsat beregnet TBP efter odds.
Newcastle v West Ham 24/05/2015 16:00 1.75 4.00 4.60 TB: 96,26%
Arsenal v West Bromwich Albion 24/05/2015 16:00 1.363 5.25 8.50 TB: 95,99%
Chelsea v Sunderland 24/05/2015 16:00 1.35 5.25 9.00 TB: 95,94%
Leicester v Queens Park Rangers 24/05/2015 16:00 1.571 4.333 5.75 TB: 96,04%
Stoke v Liverpool 24/05/2015 16:00 3.60 3.50 2.10 TB: 96,18%
Crystal Palace v Swansea 24/05/2015 16:00 2.20 3.50 3.40 TB: 96,67%
Hull v Manchester Utd. 24/05/2015 16:00 3.25 3.60 2.20 TB: 96,15%
Manchester City v Southampton 24/05/2015 16:00 1.571 4.50 5.75 TB: 96,83%
Aston Villa v Burnley 24/05/2015 16:00 2.05 3.50 3.75 TB: 96,13%
Everton v Tottenham 24/05/2015 16:00 2.35 3.60 3.05 TB: 96,98%
bet365.dk ligger også højt på engelske kampe. Jeg har aflæst 18:55 den 22. maj for Chelsea kampen.
Chelsea v Sunderland 24/05/2015 16:00 1.36 5.25 9.50 TB: 96,99%
og aflæst 18:55 den 22. maj inde betfair.com
Chelsea v Sunderland 24/05/2015 16:00 1.37 5.4 11 TB: 99,40%
betfair ligger naturligvis højest i TBP, men det er FØR kommission på typisk 6,5%.
Skulle man have lyst til at backe Chelsea til et odds 1,37 så det bliver det faktiske odds: 0,935 x 0,37 + 1 = 1,34595
(Med 6,5% i kommission bliver der 93,5% tilbage af gevinster)
De reelle odds bliver: 1) 1,34595 X) 5,114 2) 10,35
Hvad med deres sportsbook?
Betfair sportsbook: 1,36 5.00 10 TB: 96,59%
Og hvorfor ikke også tage Danske spils odds med:
Fra Danske Spils programblad 1,3 5,3 10 TB: 94,52%
Konklusion:
Betfairs spillebørs ved køb er som en gennemsnitlig bookmaker, mens deres sportsbook er bedre end spillebørsen for den lille spiller.
Betfairs spillebørs er for mig ikke så interessant længere på de store ligaer, men den kan naturligvis stadig med fordel bruges til at spekulere i markedsbevægelser. _________________
Joker ( Joaquin Phoenix) skrev: | I used to think that my life was a tragedy, but now I realize, it’s a comedy. |
|
|
Tilbage til toppen |
|
|
|
|
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke rette dine indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke stemme på afstemninger i dette forum
|
Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group
|